Fællesskabets Intelligens
Frøstruphave, 13. marts, 2024
Kære elever og forældre!
[med monoton stemme] Mit navn er Anders Østerby, og jeg er forstander her på efterskole. Det er med stor glæde og forventning, at jeg byder jer alle hjerteligt velkommen til vores efterskole, hvor vi sammen står på tærsklen til et spændende og berigende skoleår. For nogle af jer er det måske første gang på en efterskole, mens andre allerede har erfaringer med denne unikke skoleform. Uanset baggrund og erfaring er I alle en del af vores fællesskab, og vi ser frem til at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen.
[Inge Østerby afbryder og siger: "Det der må du kunne gøre bedre..."]
OK, lad mig så prøve... Men sådan ville en kunstig intelligens have indledt en tale til jer i aften, og selvom alt lyder korrekt, så mangler der noget… Hvorfor mangler der noget? Ja, det er jo faktisk det helt store spørgsmål lige nu – hvad kan kunstig intelligens, og hvad adskiller os fra det? Vi er mennesker, ikke maskiner. Her på Frøstruphave tror vi så dertil på, at vi er skabt af Gud. Det giver os ånd, det giver os kreativitet, det giver os muligheden for at røre ved hinanden – fysisk, men også med vores følelser.
I morges så jeg nok lidt træt ud, da jeg gik ud i køkkenet for at hente kaffe, og jeg var faktisk lidt træt. Måske var det derfor, at en elev rakte ud til mig ved at kigge op, smile og sige: "God morgen, Anders". Det var dejligt, og med ét blev min dag markant bedre. Der var et menneske, der med sine følelser positivt rørte ved et andet menneske. Når vi ser hinanden i fællesskabet og forstår, hvad den anden har brug for, opstår der en form for magi. Det ligger meget langt fra, hvad kunstig intelligens er og kan.
Vi kunne kalde det Fællesskabets Intelligens.
Udenfor er der så småt forår i luften. Går man en tur, kan man mærke, at der er en sitren i naturen, der står på spring for at folde sig ud i al sin grønhed og skønhed. Det er nok lidt den samme sitren, der er i os , der har vores hverdag her på FE. Det kildrer i vores mave, fordi vi kan få lov til at se frem mod et nyt, spændende skoleår sammen med alle jer, der sidder her… Og mon ikke også, du oplever en sitren? En kildren i maven? Altså måske er du faktisk bare lidt nervøs og spændt på det hele?
Jeg spurgte nogle nuværende elever om, hvad de kunne huske om at sidde her, som I gør nu. Og skulle de være helt ærlige, så kunne de huske forbløffende lidt… men de sagde dog, at den tanke, der nok fylder i jeres hoved lige nu er: ”Hvordan er efterskole egentlig?”
Altså, hvad er efterskole egentlig for noget? Man hører noget, man ser så meget, men hvordan er det egentlig, når jeg selv skal være en del af det?
Og det er jo virkelig et godt spørgsmål! Og i aften vil vi forsøge at gøre dig bare en lille smule klogere på det – men i virkeligheden, så kan spørgsmålet ”Hvordan er efterskole egentlig?” først besvares rigtigt, når du selv har været her – når du selv er gået i gang – når du selv har mærket det på din egen krop og gjort dig dine egne erfaringer med, hvad det vil sige at tilbringe sin hverdag, døgnet rundt med en stor flok andre teenagere og en masse ansatte.
Du finder først et svar, når du selv har oplevet Fællesskabets Intelligens.
Men du har jo stadig spørgsmålet i dit hoved: Hvordan bliver det så?
”Det skal nok blive godt” sagde en anden af de elever, jeg spurgte. Og hvis du ikke tager andet med dig fra i aften – så prøv i det mindste at huske, at der var en erfaren efterskole-elev, der sagde: ”Det skal nok blive godt”
Det er en dejlig følelse at have noget godt at se frem imod. Det er godt at glæde sig til noget. Og jeg håber selvfølgelig, at du glæder dig til august, når det hele går løs!
Udfordringen… ved at glæde sig, er, at vi begynder at danne os billeder af, hvordan det hele kommer til at se ud. Hvordan det hele kommer til at gå.
Hvor mange troede, at manden ville dunke bolden ned i den lille kurv? Vi så kun den lille kurv – vi forstod, at der var et mål – vi havde allerede forestillingen om, at noget bestemt ville ske – men så skete der i stedet noget andet.
Måske bliver du også overrasket, når du begynder på efterskole… måske vil den forestilling, du går rundt med, være lidt eller meget anderledes end virkeligheden.
Som skole ved vi, at sandsynligheden for, at det bliver vildere, måske også bedre, og mest sandsynligt: anderledes, end du kan forestille dig, den er ret stor.
Lidt ligesom trick shottet: Det vi troede skulle ske, var ikke nær så fedt som det, at han ramte den store kurv på lang afstand og uden at kigge. Og det var i hvert fald anderledes.
Det er vildt spændende at skulle på efterskole! Der er så meget, du kan se frem til. Du bliver klogere – både i boglig og menneskelig forstand – på andre og dig selv. Du bliver udfordret, presset og beriget. Du lærer Fællesskabets Intelligens, og ikke mindst, så træder du ind i efterskole-traditionen. Og det er faktisk noget særligt i sig selv, for på en efterskole sætter vi på en måde virkeligheden på pause for en stund. Det betyder, at du kan prøve dig selv af i en beskyttet dagligdag, hvor der er voksne til stede til at guide dig og hjælpe dig. Efterskolen, hvor ikke bare skoledagen, men hele døgnet er i spil, er et eksperimentarium for livet: Du kan prøve dig selv af uden at det koster dig noget ude i virkeligheden, fordi du her er indrammet af et fællesskab. I sådan et fællesskab kan du bedre kaste dig ud i at være social og lære andre at kende. Du kan frit prøve forskellige fag af. Måske er du helt vildt god til musik – du har bare altid spillet fodbold i stedet. Måske er du en stjerne i værkstedet, du har bare aldrig haft et… Måske finder du ud af, at du er go’ til at snakke med nogen, der er kede af det – måske bliver du pludselig vildt glad for tysk eller matematik. Vi ved det ikke, men vi ved, at efterskolen har et miljø og en intensitet, som kan hjælpe dig til at kaste dig ud i det. For et par uger siden skete der således et mirakel, da elever og lærere kastede sig ud i på 5 dage at lave en stor musical. En tilsyneladende umulig opgave, men ved hjælp af Fællesskabets Intelligens, blev det til mere, end vi kunne have drømt om.
Det kræver kun én ting af dig: At du tør. At du tør kaste dig ud i det. Og at du måske også tør kaste din forsigtighed lidt væk…
Hvor er hun sød – hun tager ingen chancer – og hun har virkelig hørt efter sine forældre, der sikkert har sagt: Du skal være forsigtig, når der er trapper.
Du skal også holde fast i de vigtige ting, dine forældre har lært dig, men du skal også stå på egne ben. Du skal turde selv at sprede vingerne og flyve fra reden. Og det er bare vildt spændende, hvad det bringer med sig. Jeg gætter på, at du vil blive overrasket, fordi – som med basketkurven – at vi ikke altid kan se, hvordan tingene vil udvikle sig.
Peter Sommer synger i sin sang ”Faret vild i den samme skov”:
”Det er svært – det er der så meget, der er / Det er et liv på godt og ondt / men det er vores kontrakt / mellem det vi ved, og alt vi gerne vil forstå / Er det noget værd, eller skal det bare overstås?”
Er det svært at gå på efterskole? Svaret på det spørgsmål er ikke et ja eller nej – det er: Det er noget værd! Og ligesom i livet i det hele taget, så er det godt nok vigtigt, hvordan vi ser på det, vi gør – at vi finder værdierne og styrer efter det, som er noget værd for os.
Når vi gør det, så bliver et efterskoleår – og livet i det hele taget – en spændende rejse, vi begiver os ud på. En rejse, hvor vi ikke ved alt om, hvad der sker… På Frøstruphave tror vi på, at grund-værdien for os er, at der er en Gud, som derimod har fuldstændig styr på, hvad der skal ske. Og vi vil gerne lade os lede af ham og lytte til, hvad han har at sige til os – hvordan han vil guide os.
I Bibelen kan vi læse om flere mennesker, som ikke kunne se det, som Gud kunne se. De troede måske, at Gud begik en fejl.
Moses, fx, kunne ikke forstå, at Gud ville udpege ham som leder. ”Herre, send dog en anden end mig”, sagde han.
Jonas, der endte i hvalen, ville gerne en anden vej, end Gud ville – ”Gud, du må tage fejl”, tænkte Jonas.
Paulus var gået meget langt ned ad én vej. Men Gud vendte ham om, og viste ham i den grad, at han skulle være en del af noget, der var meget større.
Gud er større. Altid.
Nogle gange tror vi, at Gud har begået en fejl, men i virkeligheden havde han måske bare en helt anden og større plan.
Jeg glæder mig til at opleve, hvilke planer Gud har for skoleåret 24/25! Jeg glæder mig til at opleve, hvilke planer Han har for fællesskabet. Jeg tror nemlig på, at når vores fællesskab ikke bare er mellem dig og mig, men også er et fællesskab med Gud, så bliver det et sted, hvor vi for alvor vil opleve Fællesskabets Intelligens.
